Design-Based Research

Gennem udvikling af konkrete prototyper (også kaldet designs), der efterfølgende afprøves, er målet med Design-Based Research (herefter DBR) at skabe ny viden ud fra kontekst (Ove Christensen, Gynther, Petersen, 2012). DBR kan anvendes til at bygge bro mellem teori, uddannelsesforskning og den realiserede praksis (Gallagher, Fazio, 2017 s. 3).

I artiklen Design-Based Research and Technology-Enhanced Learning Environments af Wang & Hannafin (2005) opstilles der fem grundlæggende egenskaber ved DBR.

• Første egenskab er, at DBR er anvendelsesorienteret og fokuserer på konkrete problemstillinger. Denne pragmatiske tilgang til prototypen gør, at teorien bliver afprøvet i praksis. Det betyder også, at man løbende går ind og foretager justeringer og afprøver anden teori for dermed at forbedre praksis.
• I den anden egenskab kræves det, at DBR er funderet i teorien og den virkelige verden. Undersøgelserne skal foretages i konteksten med alle de problemstillinger, som det nu giver. Derfor tages der først udgangspunkt i Desk Research for at undersøge litteraturen, inden man udvikler en prototype. Dermed sikrer man, at det endelige projekt er realiserbart, eftersom man bygger på tidligere teoretiske erfaringer.
• Tredje egenskab giver deltagerne stor indflydelse på designet, eftersom de er en del af alle projektets faser. Igennem iterative processer udvikles prototypen gennem afprøvning, evaluering, analyse og efterfølgende forbedring (Ove Christensen et al., 2012 s. 5). Deltagerne er derfor en central del af DBR, men det er legitimt for forskeren at komme med forslag til nye designs. Dermed kan man sige, at DBR bygger på de problemstillinger, som er identificeret af deltagerne, men at forskerne kan inddrage nye designs.
  Prototypen skal ses som et redskab til at forbedre designet og til at undersøge, om designet er relevant for brugerne og kan bruges i hverdagspraksis.
• Den fjerde egenskab omhandler valg af undersøgelsesmetoder, og at man sikrer troværdigheden ved projektet gennem blandede undersøgelsesmetoder. Når der arbejdes med DBR, skal man derfor løbende være opmærksom på, hvorvidt de valgte undersøgelsesmetoder er relevante, og løbende justere valg af metoder på baggrund af designet.
• I den femte egenskab skal hele designet sættes ind i en kontekst. I denne del kræves der en dokumentation af processen og resultaterne, men også de ændringer der er foretaget undervejs. Formålet med denne dokumentation er, at man senere vil kunne sammenligne designet i tilsvarende kontekster.

Design-Based Research giver dermed mange muligheder for læreren til at afprøve ideer, der opstår direkte i undervisningen, så længe disse løbende dokumenteres.

Kilder:

• Christensen, Ove, Gynther, Karsten, Petersen, Trine Brun (2012). Design-Based Research introduktion til en forskningsmetode i udvikling af nye E-læringskoncepter og didaktisk design medieret af digitale teknologier. Tidsskriftet Læring Og Medier (LOM).
• Gallagher, Tiffany L, Fazio, Xavier (2017). Design-Based Research: Professional Learning and Curricular Integration. doi:10.4135/9781526419361
• Wang, Feng & Hannafin, Michael. (2005). Design-based research and technology-enhanced learning environments. Educational Technology Research and Development, 53(4), 5-23. Educational Technology Research and Development. 53. 5-23. 10.1007/BF02504682.