You've successfully subscribed to Idérummet
Great! Next, complete checkout for full access to Idérummet
Welcome back! You've successfully signed in
Success! Your account is fully activated, you now have access to all content.
Blog med indlæg om ny teknologi, læring, programmering, livet og andet, som jeg finder interessant at beskæftige mig med.

Digitaliseringens paradoks

Efterhånden er der en tendens til, at når der kommer nyt it, begynder vi at bruge det i uddannelsessystemet, uden andet belæg end at det jo må være noget, som de unge skal kunne bruge for at begå sig i en digitaliseret verden.

Vi er alt for "forblændet" af, at fx en iPad til eleverne kan overtage alle de slidte bøger, som efterhånden har overlevet flere generationer. Når bøgerne har udtjent deres levetid og indholdet er forældet, skal der så købes en dyr flatrate-aftale med et forlag, eller skal der købes nye bøger, som hurtigt forældes?

Vi digitaliserer oftest med det sigte at opnå bedre effektivisering og/eller besparelse. I det følgende vil jeg argumentere for, at der er for meget skrivebordsarbejde inde over de beslutninger, der bliver taget, og vi derfor tit ender med et dårligere og dyrere produkt. Vi skal tænke os om og se alt it som noget, der skal inddrages, hvis, og kun hvis, der er et pædagogisk formål i undervisningen. Og det er måske denne manøvre som er svær, for hvem vil ikke gerne følge med tidens digitale fokus? I blogindlægget skitseres muligheder og udfordringer ved indførslen af ny teknologi i undervisningen og jeg komme med mit bud på, hvilken retning vi bør gå.


Indhold

It-problemer styre undervisningen

Indkøb af it-udstyr til undervisningen bør altid have et pædagogisk og didaktisk formål, punktum. Det har vi hørt så tit, men det er ikke altid det, som sker på skolerne.

Oftest bruges der mere tid på at finde produkterne på en SKI-aftale end på, hvilke behov slutbrugerne har. Hvorfor købe projektorer med full-HD, når andre afdelinger kan klare sig med mindre? Hvorfor købe den med høj lysstyrke, når lærerne tidligere har været vant til en med meget mindre lysstyrke? Stop alle disse spørgsmål, eftersom de stilles helt forkert, fordi der ikke tages udgangspunkt i de behov, som lærerne og eleverne har. Man bliver nødt til at tænke på den samlede situation, som udstyret skal bruges i ude i den virkelige verden. Man skal ud i undervisningslokalet og fysisk se, hvordan det virker, når solen står direkte ind på lærredet, når larmen fra græsslåningen uden for vinduet overdøver lyden fra højttalerne, eller placeringen af lærredet gør, at halvdelen af eleverne ikke kan se indholdet. Jeg har set alt for mange eksempler på, at indretning og valg af udstyr i undervisningslokalerne ikke giver mening og direkte kan udledes til at blive en modstand i undervisningen. En hindring for elevernes læring i et dårligt indrettet læringsrum.

Fokus på it

Hele digitaliseringsmanøvren kræver, at den grundlæggende it er på plads ude på skolerne, og at det virker. Men hvorfor behøver jeg skrive det, for det burde da være det første punkt i manualen "digitalisering af undervisningen". Min tese er dog, at virkeligheden ikke altid er sådan. Problemstillingen ligger i, at meget udstyr efterhånden er slidt, der er alt for mange forskellige typer af enheder, der simpelthen bliver købt forkert ind. Fx er det et typisk problem, når projektorerne i klasserne er indkøbt over en årrække, hvor de første udgaver kun er udstyret med VGA, senere med HDMI og i øjeblikket er trenden, at de skal være trådløse. Det stiller altså en række krav til de undervisere, som skal bruge udstyret. De skal hele tiden have en hel kasse med forskellige adapter-stik i tasken, som for øvrigt også nemt bliver væk. Og hvis eleverne skal tilslutte deres eget udstyr til projektoren, og det ikke virker, bliver læreren set som deres it-supporter, hvor de forventer et svar på, hvorfor det ikke virker. Der kan altså være en meget stor modstand i undervisningen, hvis man står som lærer og ikke kan få skidtet til at virke. Men nu skulle man så mene, at det hele bliver løst ved at indkøbe projektorer, som man kan tilgå trådløst, men det kræver sikkert et lille program for at virke, eller en opdatering af computeren - af projektoren - af netværket, suk, man kan blive ved ...

Den grundlæggende it skal være på plads, før vi kan begynde at tænke på digitalisering af undervisningen.

Det er en lang række lavpraktiske problemstillinger, men det er nogen, som kan påvirke både dagens undervisning, men også lysten til at bruge udstyret. Hvis udstyret i klasselokalet ikke virker, eller hvis lærerne ikke ved, hvem de skal kontakte, hindrer det brugen af it.

Teknikken er nøglen, der låser op for digitaliseringen

Hvordan får vi lærerne til at inddrage nye digitale værktøjer i undervisningen, og er det rent faktisk meningen, at alt skal digitaliseres?
Efterhånden som vi digitaliserer vores undervisning, bliver vi mere afhængige af, at teknikken virker - altid. Der skal derfor sikres en stabil og sikker it-løsning ude på skolerne. Det er både, hvilken service der kan forventes, når medarbejderen står med problemerne her og nu, men også en stabilitet i indkøb af nyt udstyr og oplæring af medarbejderne i, hvordan det bruges.

Man kan gribe efteruddannelsen af lærerne an på flere måder. Den klassiske er at finde kurser, hvor lærerne kan få opkvalificeret deres kompetencer, men jeg mener overordnet, at vi med it bør gribe det anderledes an. Problemet er, at det er kompetencer, som opbygges over tid, ligesom det også kræver tid at blive fortrolig med it-udstyret. Når it bruges i undervisningen, bliver lærere og elever også mere fortrolige med at bruge det. Det skal blot ikke tage overhånd, og det kræver øvelse at fravælge it, når det ikke giver noget til undervisningen.

Systemer afløser lærerens didaktik

Der bør desuden være mere fokus på de systemer, som læreren har til rådighed i undervisningen, og som de forventes at være eksperter i. Skolens valg af LMS (Learning Management System) rammesætter det pædagogiske ønske, men ender også med at blive styrende og kan ende som en hindring for den digitale udvikling. Lærerens handlemuligheder i undervisningen bliver ensrettet ved hjælp af funktionerne, som tilbydes i det indkøbte LMS. Fx hvis læreren har mulighed for annotering af PDF-dokumenter inde i systemet, så går vedkommende nok ikke ud og anvender andre it-systemer, som måske kunne gøre det bedre. For at forblive agile skal lærerne derfor have mulighed for selv at finde og bruge netop de værktøjer, som giver mening i deres fag. Men det kræver forberedelsestid at undersøge nye programmer samt tid til faglig sparring med kollegaer.

Lærernes it-kompetencer udvikles ikke på et en-dags-kursus

Efteruddannelsen bør ske løbende og tages i små forløb og ikke gennem kurser. Dermed bliver læreren fortrolig med en lille del af digitaliseringen. Der skal tages udgangspunkt i egne problemstillinger og egne udfordringer. Det kan fx omhandle emner som brugen af nye læremidler, ændret praksis i et LMS eller elevernes brug af sociale medier i undervisningen.

Efteruddannelse af lærernes digitale kompetencer skal komme nedefra og ikke gennem et dagskursus, hvor de efterfølgende er efterladt til sig selv.

En mulig løsning kunne være, at man på skolerne indførte en ugentlig dag, hvor der var tilrettelagt it-pædagogiske timer. Her kunne lærerne udveksle erfaringer og kunne blive opkvalificeret i ny teknologi. Der ville både skulle arbejdes med lavpraktiske problemstillinger, som lærerne har problemer med i undervisningen, men der ville også kunne introduceres nye it-didaktiske læremidler. En styrke her er, at man løbende får introduceret de nyeste muligheder på tværs af fag og har mulighed for erfaringsudveksling den efterfølgende uge.

Dermed sikres et tilhørsforhold og engagement, der kan være med til at flytte praksis i lærerens undervisning.

Nogen gange skal it fravælges for at skabe ro

Undervisningen bør ses som "fri tid" (Pasgaard, 2017, side 135), hvor det omgivende samfund sættes på pause og eleverne har mulighed for at fordybe sig i en differentieret og tilrettelagt udgave af det som underviseren sætter i spil. Ifølge Cand.mag. Signe Hansen er det måske på tide, vi hjælper eleverne ved at indføre en mobilpolitik. Underviserens didaktiske design bliver udfordret af teknologien, og det kræver i høj grad, at vi tør tage et opgør med elevernes tanke om engagement i undervisningen. Jeg ser desværre en tendens, der går i den forkerte retning, og flere virker afhængige af de digitale medier. Hvis eleverne bliver forstyrret hver 5. minut i undervisningen, så går det ud over deres læring.

Eleverne bliver presset udefra, og der skal være fokus på "fri tid" i undervisningen.

En del af undervisningen i faget kommunikation og it kan give mening uden brug af computer. Fx kan man nemt lave papirprototyper, mindmaps og plakatdesign uden først at skulle tænde for computeren. Mange gange giver det også en befrielse for eleverne, hvor de kan lukke sig selv inde i et emne og komme i flow.

Mobiltelefoner forstyrrer undervisningen

Vi skal især huske, at når de digitale hjælpemidler indtager vores undervisningsrum, så trækker det en masse andre uheldige elementer med ind. Vi ser det, når eleverne fx ikke kan slippe deres sociale medier i timerne. Jeg har haft elever, som konsekvent mener, at de har brug for kontakten til vennerne i timerne, og at "jeg ikke skal bestemme over deres liv". I en dobbeltlektion tog jeg fx en elevs mobiltelefon fordi hun mente, at der skulle deles billeder fra undervisningen på Snapchat. Efter timerne spurgte jeg hende, hvor mange "snaps" hun havde fået, mens telefonen var inddraget. Hun kikkede på mig, som om hun godt vidste, noget var galt, og sagde - over 40. Dvs. mens vi havde undervisning, hvor eleverne skulle lytte til oplæg, arbejde med opgaver eller lave undersøgelser, så har hun derudover skullet forholde sig til vennernes mange beskeder, som sikkert alle har krævet et svar. Denne konstante FOMO (Fear Of Missing Out) kan blive et kæmpe pres for den enkelte elev.

Jeg er ikke fortaler for et forbud mod mobiltelefonen, ligesom jeg ikke mener, at vi skal lukke for internetadgangen til eksaminer, men jeg mener, det er vigtigt, at underviserne ser disse forstyrrende elementer som de nok største trusler mod deres undervisning.

Måske skal vi følge Bjarne Stoustrup, professor i datalogi (opfinder af programmeringssproget C++), som mener, it er en distraktion i uddannelsessystemet. I en artikel i Information er han citeret for at sige om computeren: "Man skal kun bruge den, når der er bevis for, at man får bedre resultater end ved at tale sammen eller bruge pen og papir.". Jeg giver ham ret i, vi hele tiden skal se på udbyttet, men jeg mener også, vi bliver også nødt til at se på den digitale dannelse.

Vi skal se på redskaberne og sørge for, at eleverne bliver bevidste om, hvornår man skal bruge computeren og hvornår den skal fravælges.


Kilder

Pasgaard, N. J. (2017), FAQ om læringsmål (Vol. 1), Hans Reitzels Forlag.

Didaktikken tilbage til underviseren - Af Niels Jakob Pasgaard (07.01.2016)

Dansk it-pioner: Betragt it i undervisningen som en distraktion - Af Otto Lerche Kristiansen (27.03.2017)

Lærer om mobilpolitik: Det giver frihed til at lære, når de unge ikke skal holde styr på deres internet-identiteter, mens de har retskrivning - Af Signe Hansen (17.10.2017)

5 trin: Vælg det rigtige Learning Management System (LMS) - Af Martin Harboe Olesen (08.09.2016)

Den administrative planlægger: Flatrate sparer tid og en hulens masse frustrationer - Af Mette Sabroe Bitsch (01.02.2016)

Vækstråd anbefaler øget digitalisering af undervisning, selvom effekten er tvivlsom - Af Kim Bach (10.05.2017)

Photo af rawpixel.com fra Unsplash
unsplash-logorawpixel.com