Flow i undervisningen

Flow er, ifølge Csikszentmihalyi, en subjektiv tilstand, som vi befinder os i, når vi er opslugt af en aktivitet, der gør, at vi glemmer alt om tid og sted (Andersen, 2006 s. 58). Her oplever man blandt andet en indre motivation og glæde i det, der arbejdes med.

Hvis man fx observerer den norske skakspiller, Magnus Carlsen, i en af hans mange turneringer, så kan man nærmest se på ham, at han lukker omverdenen ude og udelukkende er koncentreret om spillet. Mentalt lægger han fokus på sine næste mange træk, men også på modstanderens muligheder for at vinde spillet. Det handler kun om reglerne og de sorte og hvide brikker. Her er der ikke noget med at tænke på, at der skal købes ind til aftensmad, eller hvornår bussen går fra det sportscenter, skakturneringen foregår i. Denne indelukkede mentale tilstand kalder Csikszentmihalyi for “the flow experience” (Csikszentmihalyi, 2014 s. 230).

Magnus Carlsen By Andreas Kontokanis from Piraeus, Greece - Carlsen Magnus, CC BY-SA 2.0, https://commons.wikimedia.org/w/index.php?curid=52473806

Tilstanden er et udtryk for, at der er et klart mål og en struktur, hvor man dermed oplever fordybelse og virkelyst. Ifølge Csikszentmihalyi (i Andersen, 2006 s. 58) kan flow-teorien opdeles i to modsætninger, hvor vi på den ene side har begrebet psykisk entropi og på den anden side psykisk negentropi.

Psykiske entropi er kendetegnet ved, at en person er præget af negative følelser såsom sorg, angst eller kedsomhed, og dermed vender al sin energi og opmærksomhed på at genoprette en indre subjektiv orden. Denne mentale tilstand gør, at personen vil have svært ved at henvende sig mod omverdenen. Psykisk negentropi er modsætningen til entropi, og her er det de positive følelser, der kommer til udtryk. Personens mentale tilstand indeholder derfor glæde, virkelyst og fordybelse, hvilket giver en mental energi, der muliggør, at man fx selv er i stand til at bestemme, hvilke opgaver eller aktiviteter, man ønsker at fordybe sig i. Dermed også sagt, at man er i stand til at sætte sig egne mål og forfølge disse. Alt efter motivation og evne kan man fastholde sin opmærksomhed og forblive i denne tilstand.

Ifølge nogle kritikere er flow-teorien i for høj grad et koncept fra vesten, og det appellerer mere til mænd end kvinder på grund af, at teorien er så fokuseret på aktiviteter og mål (Walter & Iii, s. 16}.

Når jeg ovenfor nævner skakspilleren Magnus Carlsen, så er det fordi, det er let at komme i flow på grund af fastsatte regler, klare rammer og mål (Andersen, 2006 s. 70). Andre eksempler er orienteringsløb, styrketræning, bold-, computer- og kortspil, der alle er lukkede og overskuelige universer, der ikke kræver så meget af udøveren, udover at man forstår reglerne. Når der ikke er så stor kompleksitet, er det lettere for spilleren at komme i flow. En anden faktor er at spilleren løbende får feedback om, hvordan det går, og derfor hele tiden ved, hvor godt man klare sig og kan reagere på det. Denne respons er med til at fastholde et flow.

Mihaly Csikszentmihalyi: Flow, the Secret of Happiness

Kilder:
Andersen, F. Ø. (2006). Flow og fordybelse (1st ed., Vol. 2). København: Hans Reitzels Forlag.

Csikszentmihalyi, M. (2014). Flow and the Foundations of Positive Psychology. Dordrecht: Springer. http://doi.org/10.1007/978-94-017-9088-8

Walter, J., & Iii, C. (1999). Flow -a Theory of Optimal Experience: History and Critical Evaluation
(pp. 1–24).