You've successfully subscribed to Idérummet
Great! Next, complete checkout for full access to Idérummet
Welcome back! You've successfully signed in
Success! Your account is fully activated, you now have access to all content.
Blog med indlæg om ny teknologi, læring, programmering, livet og andet, som jeg finder interessant at beskæftige mig med.

Hvad er aktionslæring

Ifølge Beck & Sparholt (2017) kan man se aktionslæring som et systematisk udviklingsværktøj, der kan bruges til at stille spørgsmål til egen praksis gennem egne erfaringer. Derudover er det vigtigt at se aktionslæring som et redskab til at udvikle nye måder at se faget på ved at lære af andres erfaringer (Beck, Jørgensen, 2017 s. 752).

Når der arbejdes med aktionslæring som udviklingsarbejde, er der fem faser, man skal gennem.

I den første fase skal der formuleres en konkret problemstilling, der bruges til at styre aktionen mod et bestemt element i undervisningen (Beck, Jørgensen, 2017 s. 747). Herefter følger selve udformningen af aktionsplanen. Her beskrives mål, indsats/aktiviteter, trin på vejen samt tanker om korte og langsigtede resultater for aktionen. Det er vigtigt, at man sikrer, at aktionen kan gennemføres indenfor en realistisk tidsramme.

I den første fase lægges der op til forundersøgelse, inden selve aktionen udføres i den anden fase. Mens aktionen udføres, er det vigtigt at skabe rum for ændringer og dermed korrigere aktionen, alt efter erfaringer man modtager.

Resultatet af aktionen bearbejdes i den tredje fase, hvor der er fokus på dataindsamling. Det kan være gennem kvalitative eller kvantitative metoder, men også ved observation af eleverne. Her kan man med fordel inddrage en kollega i undervisningen.

I fjerde fase arbejdes der med dataindsamlingen, og den bearbejdes sammen med kollegaer. Her skal man, ifølge Beck & Sparholt (2017), igennem den didaktiske samtale reflektere over selve aktionen og de resultater, man har opnået. I samtalen skiftes kollegaerne til at være fokusperson, interviewer og observatør.

Femte fase indeholder udarbejdelse af ny aktion på baggrund af refleksioner, erfaringer og den didaktiske samtale.

Når der arbejdes med aktionslæring, er det vigtigt, at der knyttes en skriftlig dimension til arbejdet, eftersom det muliggør, at man kan vende tilbage til de tanker, man tidligere har haft (Beck, 2016 s. 39). Skriftligheden indgår i alle faserne og sikrer progression mellem de forskellige aktioner.

Kilder

Beck, Steen (2016). Pædagogikum mellem teori og praksis(Vol. 2). Frederiksberg C: Frydenlund.

Beck, Steen, Jørgensen, Hanne Sparholt (2017). Aktionslæring. I: J. Dolin, G. H. Ingerslev & H. S. Jørgensen, Pædagogikum - En grundbog(3rd ed., pp. 745–753). København: Hans Reitzels Forlag.

Foto af Scott Webb on Unsplash