Hvad er karrierelæring?

Karrierelæring skal ses som en måde, hvorpå eleverne kan opnå indsigt i, hvordan fagene kan anvendes i det omgivende samfund (Katznelson et al., 2016 s. 8). Formålet er også at give eleverne en række redskaber, således de bedre kan træffe deres uddannelsesvalg (Rasmussen, 2017). Dermed sigtes der mod at afdramatisere de unges fremtidsforestillinger om, at man kun kan få et godt job gennem rene 12-taller. Der lægges derfor op til et opgør med, at uddannelse og karriere kan ses som en snorlige vej, hvilket står i skarp kontrast til fremdriftsreformen. Hvis man ser på den norske folkeskole, har den implementeret karrierelæring i faget utdanningsvalg (Røyset, Kleppestø, 2017 s. 15-16). Faget skal hjælpe eleverne med indblik og give dem værktøjer til at forme deres egen fremtid.

I det følgende vil jeg gennemgå to modeller af Bill Law, som kan bruges til karriereudvikling i faget. Bill Law udviklede i 1977 en model for, hvordan man kan integrere karrierekompetencer som en del af skolens undervisning. Gennem DOTS-systemet har Bill Law defineret de fire grundlæggende færdigheder, som en elev skal besidde for at kunne navigere i karrierelæringsbegrebet (Røyset, Kleppestø, 2017 s. 274-277).

• Den første færdighed, der kræves, er Decision learning (valg). Eleven skal være i stand til at træffe meningsfulde valg på baggrund af den pågældende situation.
• Anden færdighed er Opportunity awareness (overblik over muligheder). Her skal eleven kende til de muligheder, som findes, men også kunne forholde sig til dem og handle derefter.
• Tredje færdighed er Transition learing (overgangslæring). Eleven skal have færdigheder i håndtering af de udfordringer, som fx ligger i overgangen mellem uddannelse og job, eller mellem forskellige jobs.
• Fjerde og sidste færdighed, der kræves, er Self awareness (Selvbevidsthed). Eleven skal kende egne styrker og svagheder og samtidig være bevidst om egne kompetencer, men også have en række forventninger til egen karriere.

Laws model handler grundlæggende om, at man skal kende sig selv, sine muligheder, træffe beslutninger og kunne navigere i nye sammenhænge (Law, 1999). Her lægger han op til, at karrierelæring er et valg, som den enkelte må lære ligesom det at læse, regne og skrive (Skovhus, Poulsen, Buland, Svarva, 2016 s. 20)

En af problemstillingerne ved DOTS-systemet er, at modellen arbejder med, hvad der skal læres, men ikke hvordan. Derfor udviklede Bill Law og Anthony Watts i 1996 en ny udgave, som de kaldte new-DOTS i form af en karrierelæringstaksonomi.

• At opdage (sensing) knytter sig til at få nok indtryk, informationer og kontakter til at komme videre for at kunne træffe valg.
• At filtrere/ordne (sifting) informationer og skabe mening således at eventuelle alternativer kan sammenlignes.
• At fokusere (focusing) på det som er vigtigt og som kræver flere undersøgelser, men også hvad der er nødvendigt at gøre, selvom det er hårdt.
• At forstå (understanding) hvordan det er blevet sådan at skabe et overblik og efterfølgende forestille sig, hvordan man kan gøre noget ved det gennem handling.

Modellen er baseret på et kognitivt læringssyn, hvor læring er en indre proces i det enkelte individ. Grundlæggende kan man anskue forskellen på de to modeller, som at DOTSmodellen arbejder med, hvad vi skal lære, og modsat arbejder new-DOTS med den måde, som vi lærer på.

Kritiske perspektiver på karrierelæring

Ved at introducere begrebet “karrierelæring”, kan man komme til at have et meget snævert karrierefokus, der dermed bevirker, at man kommer til at hæmme elevernes egne valg (Katznelson et al., 2016 s. 9). Samtidig er det umuligt at vide, hvilke job der kommer i fremtiden, og eleverne står overfor at skulle foretage uddannelsesvalg, som er tilrettelagt til jobs, der måske slet ikke findes i fremtiden (Katznelson et al., 2016 s. 10).

Ifølge professor Lene Tanggaard er det problematisk at tvinge elever til at sætte et karrierelæringsmål op, før de selv er klar til det (Tanggaard, 2018 s. 95-96). Karrierelæring skal ses som retningsgivende, men den læring, der lægger op til karrieren, forstås bedst retrospektivt. Man kan derfor bedst anskue begrebet som en forklaring på, hvorfor man endte med det pågældende job.

I det norske skolesystem mener vejlederne, at karrierelæringsbegrebet skal ses som enintegreret del af undervisningen (Skovhus, Poulsen, Buland, Svarva, 2016 s. 14). Begrebet kan ende med at blive en række aktiviteter, som ligger ved siden af, eller som kommer i vejen for det centrale i faget og dermed opleves som tidsrøvere i undervisningen. Det er værd at bemærke, at de i Norge har indført et fag i grundskolen, der udelukkende beskæftiger sig med karrierelæringsaktiviteter. Det minder om måden man har tænkt studieområdet (SO) i den danske gymnasieskole.

Læs også om karrierelæring i undervisningen: https://iderummet.dk/paedagogiske-formater/

Kilder:

• Katznelson, Noemi, Lundby, Astrid, Hansen, Niels-Henrik Møller (2016). Karrierelæring i gymnasiet. Aalborg Universitetsforlag.
• Law, B. & Watts, A. G. (1977). Schools, Careers and Community: A study of some approaches to careers education in schools. London, UK: Church Information Office (pp. 8-10).
• Rasmussen, T. (2017). “Ekspert: Karrierelæring vil udfordre lærerne”.  https://gymnasieskolen.dk/i-aarhus-er-karrierelaering-en-del-af-almendannelsen
• Røyset, Reinhardt Jåstad, Kleppestø, Kjell Helge (2017). Utdanningsvalg. Fagbokforlaget.
• Skovhus, Randi Boelskifte, Poulsen, Bo Klindt, Buland, Trond, Svarva, Randi Kristin (2016). På vej mod karrierekompetence: inspirationshæfte med spørgsmål, som understøtter karrierelæring. Aarhus: VIA Program for karrierevejledning.
• Tanggaard, Lene (2018). Læringsglemsel. Århus: Klim.