Lærernes syn på it i undervisningen
Lærerne har forskellige holdninger og kompetencer indenfor it, og jeg vil her gå ind og se på Kirsten Remvigs firefeltsmodel, som gør det muligt at identificere de forskellige lærertyper (Remvig, 2016 s. 234-237). Remvigs model bygger på Vinnie Lerche Christensen og Jens Jørgen Hansens matrix (Remvig, 2016 s. 228), som opdeler lærerne i de rutinerede, kritiske, habile og usikre typer. Firefeltsmodellen bygger på disse typer, men tilføjer nogle karakteristika og tilpasser termerne på nogle af typerne for dermed at gøre dem mere nuancerede. Jeg vil her gennemgå Remvigs fire lærertyper: den kompetente, den usikre, den rådvilde og den skeptiske lærer.
Den kompetente lærertype
Den kompetente lærertype karakteriseres ved at personen er positiv overfor it og har overskud af it-kompetencer. Det er vigtigt for denne læretype, at it inddrages og anvendes, når det er relevant for undervisningen. It skal ikke indføres, bare fordi det er it, men kun når it bliver et pædagogisk redskab, som er med til at motivere eleverne, og hvis der er en effektiviserende faktor i undervisningen.
Den usikre lærertype
I Remvigs model er der også en lærertype der er positiv overfor it, den usikre lærertype, men som ikke har it-kompetencerne til at bruge it i hverdagen. Læreren er her bekymret for anvendelsen af it, men kan godt se, at det kan være et godt pædagogisk redskab. Med lidt teknisk støtte og inspiration til at komme i gang med at bruge it i undervisningen vil denne usikre lærertype kunne bruge it til mere end blot på programniveau.
Den rådvilde lærertype
Den rådvilde lærertype har givet op overfor digitaliseringen og har et negativt syn på inddragelse af it i undervisningen. Denne lærertype er frustreret over, at it inddrages ukritisk i undervisningen, har det selv svært med it og bliver tit frustreret over ustabilitet i skolens udstyr.
Den skeptiske lærertype
Den fjerde lærertype er den skeptiske lærer, der har it-kompetencerne, men denne lærer føler, at it tager for lang tid at bruge i undervisningen. Her er lærerens egen erfaring og metoder de bedste og anvender kun it, når det giver mening, hvilket så reelt betyder, at læreren ikke inddrager it.
Remvigs firefeltsmodel
Disse fire lærertyper samler Remvig i firefeltsmodellen. I modellen sætter hun graden af opbakning til digitaliseringsprojektet som y-akse. En ledelse skal her være opmærksom på den modstand, der kan komme, når man indfører it i undervisningen, for at et projekt kan lykkes. På x-aksen ligger lærernes it-kompetencer, som indeholder både de tekniske færdigheder og den didaktiske anvendelse af it. Det sidste parameter, som modellen indeholder, er lærernes incitament for projektet, vist som den skrå akse i figureren. Den enkelte lærer skal kunne se en effektivisering i undervisningen, eller at projektet er med til at motivere eleverne.
Når en lærer er placeret i modellen, vil deres placering være bestemt af det konkrete it-projekt. Dermed kan der godt være en underviser, der i nogle sammenhænge er skeptisk, men i andre projekter er usikker, og det kan også forekomme, at den samme lærer placerer sig mellem flere lærertyper. Modellen skal desuden ses som en dynamisk størrelse, da placeringerne også skifter over tid, fx ved efteruddannelse, eller ved at ens holdning ændres.
De forskellige typer skal ses som en pædagogisk karikatur af lærertyperne, men modellen kan anvendes til at afdække lærerkollegiets forskellige typer og hjælpe med til at planlægge forskellige læringstiltag. Dermed er det muligt at finde de personer, som måske kan være drivkræfter på et givent projekt og dem, der skal have ekstra uddannelse. Det vil også gøre det muligt at identificere modstandere af projektet. Dermed kræver det, at man får fat i den rigtige lærertype, inden man beder alle om at bruge et nyt it-system.
Remvig, K. (2016). Når skolen digitaliseres. In N. B. Dohn & J. J. Hansen (Eds.), Didaktik, design og digitalisering. Samfundslitteratur.
Foto af Ian Schneider fra Unsplash
