Læring i et erfaringsperspektiv

Læring i et erfaringsperspektiv opstår, når undervisningen både er praktisk og handlingsorienteret (Beck, 2016 s. 123). Ifølge John Dewey (1859-1952) skal man se skolen som et miniaturesamfund, hvor eleverne får faglig viden og færdigheder ved i fællesskab at arbejde med at løse problemstillinger (Krogh, 2017 s. 564). Det centrale i Deweys pragmatiske epistemologi er, at vi lærer af vores egne erfaringer, hvilket betyder, at vi gør noget for efterfølgende at reflektere og lære på baggrund af handlingen (Beck, Jørgensen, 2017 s. 746).

Ved at sætte erfaring = handling/oplevelse + refleksion sker der en erfaringslæring/refleksiv læring. Dermed ser Dewey mennesket som værende et socialt væsen, som ikke kan adskilles fra det fællesskab, som vedkommende lærer i og er en del af. Ifølge Dewey skal læring anskues som et transformativt fænomen, som kan opdeles i fire faser, man skal igennem, inden man har lært noget nyt.

I den første fase skal der på baggrund af et problem opstå en undring. Ud fra denne undring vil eleven i anden fase iagttage de betingelser, som ligger til grund for problemet og komme med et bud på, hvordan sagerne hænger sammen. I den tredje fase kan individet udlede en foreløbig konklusion ud fra de foregående undersøgelser. Og i den fjerde fase lægger det op til, at individet eksperimenterer med den nye viden i den virkelige verden.

Modsat så David Kolb læring som et processuelt fænomen, hvor læring kun sker gennem forandring (Haug, 2018 s. 68). Inden man skal lære noget nyt, forestiller man sig, hvordan verden hænger sammen, men i læreprocessen finder man en anden måde at anskue verden på.

Kolbs læringscirkel er opbygget med to dimensioner af vidensdannelse, en begribelsesdimension og en operationel dimension (Beck, 2016 s. 125). Begribelsesdimensionen skal ses som den lodrette akse i modellen og er den umiddelbare opfattelse, der bliver til en bearbejdet eller reflekteret forståelse, se figur. Den vandrette akse er den operationelle dimension, der forsøger at give meningstilskrivelse til observationen og omdanne disse til aktiv eksperimenteren.

Den strukturelle basis for læreprocessen ligger i sammenspillet mellem disse fire orienteringer. Modellen kan dermed opdeles i endnu fire forskellige læreprocesser, divergent læring, forståelseslæring, konvergent læring og praksislæring.

• Divergent læring omhandler elevens refleksion over konkrete oplevelser.
• Forståelseslæring (assimilativ erkendelse hos Kolb) er afprøvningsaspektet, som kombineres med begrebsdannelsen (teorien).
• I konvergent læring tages der udgangspunkt i den foreløbige hypotese, hvorefter den undersøges ved afprøvning.
• Praksislæring (Akkomodativ erkendelse hos Kolb) er konstruktionen af flere forskellige opstillinger, forsøg og scenarier.

Ifølge Knud Illeris er Kolbs læringscirkel en forsimpling af, hvordan kompleks læring foregår hos mennesker (Illeris, 2007 s.66-70). Læring er ikke noget, som altid følger en systematisk rækkefølge, og vi skal som undervisere forsøge at tilrettelægge forløb, således at de tilgodeser elevernes forskellige måder at lære på. Her kan der være elever, som lærer bedst gennem oplevelser, mens andre helst skal handle gennem eksperimenter.

Knud Illeris fremhæver desuden to centrale dimensioner fra Dewey i forhold til erfaringslæring, hvilke er kontinuitet og sociale samspilsprocesser (Illeris, 2007 s.135-140).

Kontinuiteten i erfaringslæring handler om, at erfaringerne er en del af processen, og eleven skal kunne anvende tidligere erfaringer, men også se frem imod nye erfaringer. Læring skal dermed ses som en kontinuerlig sammenhængende proces. De sociale samspilsprocesser betyder, at eleven skal være en aktiv og engageret deltager sammen med omverdenen. Læring er noget, som sker i samspil med andre.

Kilder

• Beck, Steen (2016). Pædagogikum mellem teori og praksis (Vol. 2). Frederiksberg C:, Frydenlund.
• Beck, Steen, Jørgensen, Hanne Sparholt (2017). Aktionslæring. I: J. Dolin, G. H. Ingerslev & H. S. Jørgensen, Pædagogikum - En grundbog (3rd ed., s. 745–753). København: Hans Reitzels Forlag.
• Haug, Erik Hagaseth (2018). Karrierekompetanser, karrierelæring og karriereundervisning Hva, hvorfor, hvordan, for hvem og hvor? Fagbokforlaget.
• Illeris, Knud (2007). Læring (2nd ed., Vol. 2). Roskilde Universitetsforlag.
• Krogh, Ellen (2017). Fagdidaktik. I: J. Dolin, G. H. Ingerslev & H. S. Jørgensen, Pædagogikum - En grundbog (3rd ed., s. 561–576). København: Hans Reitzels Forlag.