Formativ videofeedback med tablets

Der er meget fokus på at give elever god feedback på deres afleveringer, og som et værktøj til det har jeg i noget tid anvendt en iPad med tilhørende pen. Til eleverne optager jeg små videoer, hvor jeg skriver direkte i elevernes afleveringer samtidig med, at jeg taler ind over. Videoerne bruger jeg fx til opstart af min undervisning, eller når jeg løbende giver eleverne feedback til deres opgaver. I dette indlæg vil jeg forklare om metoden og fortælle om, hvilke fordele og ulemper jeg har oplevet ved at inddrage formative feedbackvideoer som en stor del af undervisningen.

Når man vælger mellem forskellige værktøjer i undervisningen, kan man oftest blive låst til de teknologiske muligheder som enkelte udbydere har valgt i deres system. Det kan fx være, at eleverne skal oprette en profil, indhold kan ikke deles uden at man betaler, elevernes data bliver delt med tredjepart, eller der er fastlagt en række trin, man skal følge. Det kan være meget styrende for ens måde at drive undervisning på, at en udbyder går ind og didaktiserer, hvilke muligheder man har i systemet. Derfor tænker jeg, at det er vigtigt som underviser, at man ikke låser sig fast til en bestemt platform eller system, men at man udvælger og bruger teknologiske værktøjer, når det giver mening og merværdi til undervisningen.

Når jeg i dette indlæg skriver om Apple iPads og tilhørende pen, kan det derfor lige så godt være alle andre tablets fra fx Microsoft, Samsung eller Lenovo - metoden er ens, omend det tekniske setup kan være lidt anderledes. Hvis man ikke har en tablet, kan man også bruge en computer og software til at lave skærmoptagelser, hvilket jeg selv har praktiseret tidligere, men det kan dog være svært at skrive med musen. Derfor finder jeg det selv mere naturligt at have en pen, så jeg kan markere og skrive direkte i elevernes afleveringer, mens jeg optager en video, hvor eleverne samtidig kan lytte til min feedback.

Sørg for at henvende dig til eleven i videoen

At optage videoer til undervisningen kan være en langsommelig proces, der kræver tid, og det kræver samtidig en del teknisk viden at få videoen klippet sammen og lagt online. Men måske behøver det ikke at kræve så meget, for min tese er, at eleverne ikke altid har brug for finpudsede, professionelle videoer for at få et fagligt udbytte. Nogle gange kan det ligefrem være for meget, hvis videoerne er alt for velproducerede, og de ender med at have et "sterilt" udtryk. Modsat ser jeg mange fordele i de små korte feedbackvideoer, der i høj grad er tilpasset den enkelte elev og som tager udgangspunkt i elevens egne produktioner. Her kan jeg differentiere min feedback, således at hver eneste elev bliver set og hørt.

Mine videoer er derfor ikke velproducerede, men bevidst målrettet elevens niveau og sprog. Og en anden stor fordele er, at jeg kan trække elevrelationer med ind i den formative feedback. Det er med til at skabe nærvær og tillid, og i min optik, det som gør undervisningen interessant.

Videofeedback som en naturlig del af undervisningen

I starten af et modul åbner jeg op for adgangen til videoerne, og eleverne bruger derfor de første 5-10 minutter af undervisningen på at se min videofeedback. Alle eleverne bliver hermed aktiveret fra starten, og imens eleverne ser videoerne, er der oftest et par elever, der gerne lige vil have uddybet noget. Her sætter jeg yderligere ord på eller omformulerer mine pointer, hvilket er med til at hjælpe med forståelsen af indholdet. Enkelte elever ser deres video flere gange, mens andre går direkte i gang med at arbejde med den feedback, de har modtaget i videoen.

Videofeedback bruger jeg også til gruppeafleveringer, og oftest bliver disse videoer lidt længere og grundigere. Når jeg har lavet denne type videoer, diskuterer gruppen løbende min feedback og sætter deres egne ord på indholdet og på det, de skal arbejde med.  

Som udgangspunkt bruger jeg ikke mere rettetid på at lave videoer, end hvis jeg havde rettet dem på anden måde, men nogle gange kan det godt komme til at tage længere tid. I processen med at lave videoerne kommer jeg også tit til at lave fejl, men oftest retter jeg mig selv undervejs, mens jeg kun sjældent er nødt til at tage noget helt om. Jeg bruger ikke tid på forhånd til at læse opgaverne, inden jeg begynder at give feedback. Nogle gange tager jeg dog lige et minut til at skabe mig et overblik, men mit umiddelbare indtryk af en opgave er som oftest det bedste udgangspunkt.

Ved hjælp af disse videoer kan jeg give formativ feedback til den enkelte elev, på næsten samme niveau, som hvis vi havde været til stede i undervisningen. Selv oplever jeg, at det i timerne nogle gange kan være svært at nå rundt til alle eleverne, men med videoerne, når jeg rundt til samtlige elever. Eleven møder 1:1 feedback, der er tilpasset den enkeltes niveau, og det fungerer samtidig som en igangsætter for dagens arbejde i undervisningen. Jeg kan sikre et fagsprog, og samtidig kan eleven løbende gense videoerne for at fange specielle nuancer.

Videoernes dramaturgi

I videoerne benytter jeg mig af Hattie & Timperleys model til formativ feedback, men her har jeg tilpasset modellen, således at der skabes en kontinuerlig dramaturgi i den måde, jeg giver videofeedback på (Hattie & Timperley, 2007).

1. Feedback
   Alle videoer starter ud med, at jeg giver eleverne feedback, der relaterer sig til, hvor de er i processen. Her knytter jeg min feedback sammen med det overordnede tema og elevens arbejde i det foregående modul. Formålet er, at skabe en genkaldelse af indholdet hos eleven.
2. Feed up
   Efterfølgende gennemgås selve afleveringen med fokus på mine forventninger til elevens produktion, og hvorvidt eleven har opfyldt de mål, der lå for opgaven. Heri ligger den fagfaglige vinkel, hvor problemstillinger i elevens forståelse af indholdet bliver kommenteret og korrigeret.
3. Feed forward
   Til slut tydeliggøres der over for eleven hvad det næste skridt er, og her sætter jeg nye mål for elevens arbejde, samtidig med at jeg gerne introducer nye aktiviteter, som er tilpasset eleven.

Begrænsninger i videofeedback

At optage videoer har dog også sine begrænsninger. Det er stadig asynkron envejskommunikation, og det kan ikke erstatte den feedback, som eleverne modtager synkront i det fysiske klasserum. Her har jeg nemlig mulighed for direkte at afkode elevernes reaktion og på baggrund af denne tilpasse min feedback.

Der er ikke begrænsninger på, hvilke opgavetyper jeg kan rette på denne måde, men det egner sig bedst til feedback, som kan holde sig inden for 5-10 min. Hvis jeg anvender metoden i forbindelse med er større skriftlige opgaver, fokuserer jeg derfor på en udvalgt del af opgaven.

Jeg har prøvet at give feedback til elevvideoer, ved at lave en video, hvor jeg pauser elevens egen video og selv taler ind over. Det kan man godt, men det giver mange lag og kan virke forvirrende. Jeg har desværre ikke fundet et program eller en metode, hvor jeg får et lag, som jeg tegner på i en video, der afspilles, men det kan være det kommer.

Et studie viser, at overdreven brug af feedback kan have den modsatte effekt på eleverne (Lam et al. 2011). Eleverne bruger deres kræfter på at bearbejde den feedback, de modtager og kommer derfor til at negligere selve opgaven. Derfor bør man altid overveje, hvornår det giver mening og i hvilket omfang, man skal give feedback. Dette gælder også, når formen er videofeedback.

En anden problemstilling er, at videofeedback ikke gives samtidig med, at eleven arbejder med opgaven, men er forsinket og nogle gange kan der gå uger imellem, at jeg har eleverne. Der er uenighed blandt forskere om, hvorvidt øjeblikkelig eller forsinket feedback er at foretrække (Duss 2020, 12), men ved at bruge videofeedback inddrages begge metoder. Eleverne modtager både en forsinket video på baggrund af deres sidste arbejde, mens de i modulet modtager den øjeblikkelige feedback. Her er det også værd at bemærke, at videoerne også kan bruges til at genkalde faget hos eleverne, og dermed hjælpe til med at bygge bro mellem modulerne.

Pas på elevernes persondata

Det er vigtigt at være opmærksom på, hvor elevernes feedbackvideoer gemmes, eftersom der som oftest er tale om personfølsomme oplysninger. Nowaksagen fra 20. december 2017 fastsætter, at personfølsomme oplysninger i opgaver defineres som: ”deltagernes viden og kompetence indenfor et givent område samt i givet fald hans tankegang, dømmekraft og kritiske sans” (Podstawa, 2018). Dermed vil feedbackvideoerne også være kategoriseret som personfølsomme, og disse skal håndteres herefter.

De enkelte uddannelsesinstitutioner har som oftest adgang adgang til Skoletube eller Studietube, ellers har de en lukket læringsplatform (LMS), hvor elevernes data er beskyttet. Videoerne skal derfor ikke lægges på diverse tjenester som fx iCloud, YouTube, Vimeo eller Facebook, bare fordi det er nemt, medmindre der foreligger en konkret databehandleraftale.

Sådan kommer du selv i gang

Herunder har jeg samlet de vigtigste materialer, så du selv kan komme i gang med at lave videofeedback på tablets.

Der er en række steps, jeg skal igennem for hver opgave

1. Jeg henter elevens opgave som PDF.
2. Her vælger jeg en App, hvor jeg kan skrive direkte i PDF (fx GoodNotes og Notability).
3. På iPad’en starter jeg optagelsen. (Husk at slå mikrofonen til).
4. Jeg giver min feedback til eleven.
5. Til slut uploader jeg elevens feedbackvideo på en af skolens tjenester.

Materialer:

• iPad eller anden tablet med pen, så man kan skrive i PDF.
• Eleverne skal have høretelefoner, så de kan lytte til den formative feedback.
• På Studietube eller Skoletube kan man dele videoerne med eleverne, og ellers kan skolens egne it-systemer som regel godt håndtere videoerne.

Tid:

• Hver video tager mellem 5-10 minutter. Hertil lægges et par minutter til upload af videoerne til eleverne.
• Det er en fordel at trække alle afleveringer over på iPad’en på en gang og derefter optage videoer.

Opsætning af iPad

På iPad’en skal skærmoptager aktiveres. Apple har lavet en vejledning, som findes her:  

Optagelse af skærmen på din iPhone, iPad eller iPod touch

I iOS 11 eller en nyere version og iPadOS kan du lave en skærmoptagelse og optage lyd på din iPhone, iPad eller iPod touch.

Apple Support

Kilder:

Duss, Kevin. 2020. Formative Assessment and Feedback Tool - Design and Evaluation of a Web-Based Application to Foster Student Performance. Springer Gabler, Wiesbaden.

Evalueringsinstitut, Eva--Danmarks. 2017. “Gymnasiernes Arbejde Med Formativ Feedback.” Organisatoriske, Pædagogiske Og Didaktiske Erfaringer Med Formativ Feedback Og Evaluering Af Elevernes Læring.

“Feedback Som En Integreret Del Af Undervisningen – En Vidensopsamling.” 2017. Danmarks Evalueringsinstitut.

Hattie, J., & Timperley, H. (2007). The Power of Feedback. Review of Educational Research, 77(1), 81–112. http://doi.org/10.3102/003465430298487

Juwah, Charles, Debra Macfarlane-Dick, Bob Matthew, David Nicol, David Ross, and Brenda Smith. 2004. “Enhancing Student Learning through Effective Formative Feedback.” The Higher Education Academy 140: 1–40.

Lam, Chak Fu, D. Scott DeRue, Elizabeth P. Karam, and John R. Hollenbeck. 2011. “The Impact of Feedback Frequency on Learning and Task Performance: Challenging the ‘more Is Better’ Assumption.” Organizational Behavior and Human Decision Processes 116 (2): 217–28.

Mayer, Richard E., and Roxana Moreno. 2002. “Aids to Computer-Based Multimedia Learning.” Learning and Instruction. https://doi.org/10.1016/s0959-4752(01)00018-4.

“Optagelse Af Skærmen På Din iPhone, iPad Eller iPod Touch.” 2020. December 18, 2020. https://support.apple.com/da-dk/HT207935.

Podstawa, K. 2018. “Peter Nowak v Data Protection Commissioner: You Can Access Your Exam Script, Because It Is Personal Data.” European Data Protection Law Review. https://doi.org/10.21552/edpl/2018/2/17.