Selviscenesættelse i en digital verden

Når Svend Brinkmann (Brinkmann, 2014) snakker om, at vi skal stå fast i en omskiftelig verden, så tænker jeg på alle de forskellige sociale medier, vi løbende er en del af. Alt, vi gør, bliver på en eller anden måde målt og vejet igennem de sociale medier. Jeg finder det især skræmmende, at selvom vi logger ud af de sociale medier, bliver vi alligevel monitoreret (The Guardian: Facebook can track your browsing even after you've logged out, judge says).

Derfor er det også vigtigt, at vi er bevidste om, hvad vores handlinger betyder i de forskellige rum, vi befinder os i.

Jeg vil her kort beskrive Goffmans face-teori og samtidig inddrage Meyrowitz, der tilfører en ekstra dimension, når vi snakker om digitale medier.

Goffman taler i særdeleshed om individets fremstilling af sig selv i hverdagslivet. Ifølge Goffman kan vi befinde os i ‘frontstage’- og ‘backstage’-omgivelser. Hvor frontstage er de omgivelser, vi ikke reelt kan styre og præge, som vi selv har lyst til – i frontstage påtager man sig den rolle, som man mener, forventes af de tilstedeværende individer. Backstage er de omgivelser, vi selv kan styre, og som ikke har indflydelse på vores handlemønster (Goffman, 1959).

Ifølge Goffman er den fysiske lokalitet bestemmende for, hvilken scene man er på – backstage eller frontstage. Dikotomien mellem front- og backstage kan eksemplificeres af Goffman ud fra interaktionen mellem tjener og gæst på en restaurant. Restaurantens offentlige rum, hvor mødet mellem tjener og gæst udspiller sig, karakteriseres som frontstage. Restaurantens køkken betragtes som tjenerens backstage, hvilken gæsten ikke har adgang til (Goffman, 1959).

Choose your self-presentations carefully, for what starts out as a mask may become your face.
Erving Goffman

De fysiske forudsætninger for adskillelsen af forskellige rum udfordres ved fremkomsten af elektroniske medier. Meyrowitz argumenterer udover frontstage og backstage for, at medierne gør det muligt eller nødvendigt at kunne/skulle befinde sig midt imellem front- og backstage, kaldet middle region, som er et sted midt imellem og en blanding af begge scener (Meyrowitz, 1985). I middle region er der tale om omgivelser, vi til dels kan styre eller lade os påvirke af eller omvendt.

Når Goffman og Meyrowitz stadig er interessante, er det, fordi vi kan overføre deres teorier direkte til de sociale medier. Der sker en selviscenesættelse i valget af profilbillede og de ting, vi vælger at dele. Man vil dog opleve, at frontstage, middle region og backstage er ved at flyde sammen. Vi omgiver os efterhånden med så mange digitale medier, at backstage – der hvor vi har en pause – rent faktisk er ikke-eksisterende.

Brinkmann, S., (2014) Stå fast - et opgør med tidens udviklingstvang, Gyldendal (http://www.gyldendalbusiness.dk/products/9788702161755.aspx)

Goffman, E., (1959) The Presentation of Self in Everyday Life. Anchor Books, Inc. Garden city, New York

Meyrowitz, J., (1985) No Sense of Place - The Impact of Electronic Media on Social Behavior, Oxford University Press