Det følgende er mine tanker om, hvordan man kan tilrettelægge et undervisningsforløb, som er datadrevent, og hvor eleverne kan afprøve deres produkt i praksis.

Målet er, at eleverne interagerer med målgruppen, og det er samtidig intentionen at vise eleverne, hvilke muligheder der er for at kunne sprede et budskab på de sociale medier.

Forløbet er henvendt til Kommunikation og it A, enten i 2. eller 3.g. Nedenstående er ikke tænkt som en slavisk undervisningsplan, men mere en “tag, hvad du kan bruge, og gør det til dit eget”.

Data i kommunikationsprocessen

Den nye læreplan i Kommunikation og it A lægger op til datadrevet analyse af målgrupper og inddragelse af data i kommunikationsprocessen. Men hvad betyder det, at data nu skal inddrages i undervisningen? Tidligere har vi arbejdet med segmenteringsmodeller, og ved hjælp af fx Conzoom Maps har vi i undervisningen kunnet finde specifikke målgrupper, vi har valgt at kommunikere til. Det har enten været på baggrund af indkomst, bopæl, beskæftigelse eller andre demografiske data. Men her ender sporet meget ofte, og vi kommer ikke rigtig videre i undervisningen. Vi får ikke afprøvet vores produkter ud over den obligatoriske spørgeskemaundersøgelse på skolen, som alle hader at være med i. Eller endnu bedre, spørgeskema sendes ud til elevernes egen vennekreds, hvilket giver et resultat, der indeholder så meget bias, at det reelt kan være ligegyldigt. Som censor hader jeg denne slags undersøgelser, fordi de altid er foretaget på et alt for tvivlsomt datagrundlag, og som oftest overfortolker eleverne deres resultater.

Lad os derfor prøve at vende den lidt på hovedet. Er der nogen måde, vi kan lave et forløb, hvor vi kan få rimeligt troværdige data ud fra vores målgruppe og samtidig give eleverne indblik, i hvad data kan bruges til? Den grundlæggende tanke er, at eleverne selv skal afprøve, hvad det vil sige at lave annoncering på de sociale medier. Men først skal vi have udarbejdet et produkt med et godt budskab.

Historiefortælling på 6 sekunder

I det her forløb har jeg valgt, at eleverne skal producere videoer, som fortæller en historie på 6 sekunder. Kan man nu det? Ja, det kan man i høj grad. YouTube har valgt, at alle deres videoreklamer i fremtiden skal overgå til dette format. Hvis man som underviser ikke mener at 6 sekunder er nok, så kan man jo lave dem længere, men jeg er ikke sikker på, at det bidrager væsentligt udover rutinearbejde. Hvis man vælger at lave længere videoer, så vil det også være nemt på fx Facebook at se, hvornår folk falder fra. Jeg mener dog, at vi kommer igennem alle dele af videoproduktion, selvom det kun er 6 sekunder, og det tvinger i høj grad eleverne til at være skarpe.

Se eksempler på Bumper Ads her:

Valg af overordnet emne

Jeg har på forhånd opstillet kravet, at teamet for videoen enten skal være “fake news” eller “miljø”. Når videoen skal afprøves på en rigtig målgruppe, så bør der ikke reklameres for andres produkter, og der må alt andet lige også ligge et moralsk og etisk kodeks for, hvad der bliver produceret. Derfor er der valgt nogle overordnede emner, hvor vi kan præge målgruppen.

I forløbet følger vi vores normale proces i faget, med forundersøgelse, produktion og evaluering. Der kan fyldes meget mere på, eller der kan trækkes punkter ud for at gøre det til jeres eget forløb.

Forundersøgelsen

• Hvad er Bumper Ads og historiefortælling på 6 sekunder.
• Eksempler på forskellige videoer, som allerede findes på nettet. Eleverne skal lære formatet at kende.
• Eleverne bliver bedt om at foretage en analyse både af budskab, men også fortælleteknik.
• Kommunikationsmodeller
• Introduktion til Kotler, Sepstrup, Thorborgs udvidet kommunikationsmodel eller andre relevante kommunikationsmodeler.
• Dannelse af grupper
• 3-4 elever i hver gruppe.
• Præsentation af emne og valg af budskab
• Eleverne skal enten selv undersøge det overordnet tema, eller det præsenteres af læreren.
• Brainstorm med efterfølgende kategorisering af idéer.
• Målgruppe vælges og analyseres (Oplæg fra læreren om valg af målgrupper på de sociale medier)
• Storyboard
• Eleverne præsenterer deres idé for klassen
• Spørgeskema udarbejdes
• Klassen udarbejder et spørgeskema, som personer, der har trykket på videoen, bliver ledt hen til.

Produktion af video

Eleverne skal konstant foretage valg i forhold til deres målgruppe og budskab.

• 6-sekunders-video gør, at:
• Eleverne bliver nødt til at tænke kreativt (ingen lange sekvenser)
• Eleverne bliver nødt til at skære ind til benet (kill your darlings).
• Eleverne bliver nødt til at være præcise i deres udtryk.
• Der er mulighed for at lave mange forskellige videoer og afprøve dem på klassen.
• Der ikke er specielle krav til udstyr
• Der ikke bliver lavet unødige gentagelser i klippeprocessen
• Den er nem at tage med til eksamen (det vil være muligt at have alle indstillinger fra videoen på et slide)

Evaluering

Her bliver forløbet lige pludselig meget interessant. Hvis vi har lavet reklame for vores videoer i 7 dage, så har vi også en mængde data, som vi kan tolke på.

Fx vil vi kunne se:

• Delinger
• Likes
• Kommentarer (positive/negative)
• Tryk på link
• Tidspunkt for visning

Samtidig kan vi se på hele klassens videoer og holde dem op mod hinanden. Derudover kan vi også trække på de data, som kommer fra vores spørgeskema. Sammenholdt med Facebook og elevernes egne intentioner med videoen vil det give et meget godt billede af effekten af videoen.

Find målgrupper på Facebook

Når der i ovenstående står, at eleverne skal vælge målgruppe, så skal de her introduceres til Facebook Advertising. Denne del er lidt tricky, eftersom det kræver, at man kan oprette annoncer på Facebook.

Hvis man ikke har prøvet at lave annoncer på facebook før, kan det være en god idé lige at rådføre sig med nogen der har prøvet det.

For det meste er det et område, eleverne ikke kender til, så der er nok ikke meget hjælp at hente der. Nederst på siden har jeg lagt en række links til videoer og guides til oprettelse af annoncer. Hvis man vil have mange til at interagere med videoen, kan den evt. postes på skolens egen Facebook-kanal og efterfølgende boostes ud.

Valg af målgruppe

I klassen kan læreren sammen med eleverne lege med, hvilke målgrupper de ønsker at ramme. Her vil eleverne endnu engang skulle tilbage til deres mindmap/brainstorm og tilrette deres forundersøgelse. Læg mærke til, at eleverne her bliver tvunget til at reflektere over deres produkt i forhold til en valgt målgruppe. Nu er det den målgruppe, de skal præge med deres budskab.

Budget

Man kan vælge at lade være med at bruge penge på annoncering af elevernes videoer, men der er en hel del læring i at se, hvordan Facebook teoretisk udregner antal hits, sammenlignet med hvordan annoncerne arbejder i virkeligheden.

Jeg vil anbefale, at hver gruppe får ca. 40 kr. om dagen i en periode på 7 dage.

Grundlag for eksamen

Til eksamen kan samtalen gå på elevernes valg undervejs i forhold til målgruppen. Vi har mulighed for at snakke om virkemidler, budskab, kommunikationsmodeller, personlige data, specificering af målgruppe, resultater af effektmålingerne, storytelling, storyboard, moderne medier, kvalitative og kvantitative undersøgelser, interaktionsdesign eller retorik. Samtidig kommer vi meget tæt på, hvordan virksomheder vil gøre i praksis, når de annoncerer på de sociale medier.

Links

Bumper Ads

• Telling a Story in 6 Seconds
• Structure - 5 seconds, 7 seconds, 5 seconds
• Will YouTube’s new “Bumper ads” be effective?
• Netflix - Unskippable Labs & Bumper Ads
• 5 Tips to Create Effective YouTube Bumper Ads

Annoncer på facebook

• Simpel guide: Sådan laver du en annonce på Facebook!
• Guide til ads
• Facebook annoncering: Den ultimative guide

---

Ansøgning til rektor

Til et forsøg i undervisningen vil jeg hermed ansøge om 1800 kr. som skal brugers til at reklamere for 6 bumper ads (6 sekunders reklamevideo) til Facebook.

Som en del af undervisningen skal eleverne udarbejde en kommunikationsstrategi og en reklame, hvor budskabet skal omhandle miljø eller fake news.
Når de har lavet alt forarbejdet, så ønsker jeg, at reklamerne bliver afprøvet på en rigtig målgruppe via sociale medier (eleverne skal selv stå for planlægningen og budget på 300 kr. pr. gruppe). Eleverne kommer dermed igennem alle facetter af markedsføringen, og jeg forventer, at det vil bidrage positivt til motivation, niveau og forståelse i faget. Når elevernes valgte målgruppe har set en af vores reklamer og interageret med den, bliver de sendt ind til et spørgeskema, hvor vi opsamler informationer om dem. Dermed har vi både data fra de sociale medier i form af statistik, men også uddybende svar om målgruppen.

Forløbet kommer til at være på 20 lektioner og er planlagt i efteråret.

---

Kilder

Læreplan Kommunikation og it A – htx 2017 (pdf)

Vejledning Kommunikation og it A – htx 2017 (pdf)

---

Faglige mål som passer til forløbet

Forundersøgelse og -analyse

• identificere, formulere og dokumentere en problemstilling på baggrund af egen udført forundersøgelse, herunder vurdere hvorvidt problemet kan løses ved hjælp af kommunikation
• udvælge relevante teorier, metoder og modeller til løsning af kommunikationsopgaver, herunder demonstrere viden om fagets identitet og metoder
• søge, anvende og vurdere relevant information om produktionen og kommunikationssituationen
• undersøge, forstå og problematisere digitaliseringens påvirkning af kommunikationssituationen
• udarbejde en strategi for kommunikationens gennemførelse, herunder analysere relationen mellem afsender, budskab, medie og modtager i en given kommunikationssituation

Produktion og evaluering

• styre den praktiske udførelse af kommunikationen på baggrund af forundersøgelsen, herunder forvaltning af ressourcer og produktoptimering
• forklare og anvende forskellige metoder til idégenerering og brugerinddragelse i forbindelse med udvikling af kommunikationsprodukter
• udvikle handlingsplaner med fokus på budskab, virkemidler, medievalg og økonomi, herunder reflektere over inddragelse af brugere

Kernestof som passer til forløbet

Kommunikationsteori og fortælleteknik

• digitale og sociale mediers rolle i samfundet, herunder digitale subkulturer og mediefælleskaber
• kommunikationsmodeller, herunder forskellige interaktions- og involveringsformer til analyse af den givne kommunikationssituation
• kommunikationsstrategi og handlingsplan
• forskellige fortælletekniske modeller i forbindelse med fremstillingen af kommunikationsprodukter
• kommunikative virkemidler, herunder anvendt argumentationsteori, retorik samt tekst og tegn

Brugerforståelse og kommunikationssituation

• brugeranalyse, herunder forskellige målgruppers kultur, medieforbrug og situation
• kvalitativ og kvantitativ dataindsamling, herunder metoder til observation
• datadrevet analyse af målgrupper og inddragelse af data i kommunikationsprocessen

Design og visuel kommunikation

• billeder og deres formsprog i både faste og levende billeder, herunder filmiske virkemidler
• skitser, mockups, storyboards og prototyper

Produktudvikling og –test

• idégenereringsværktøjer og kreative procesværktøjer
• forskellige distributionssystemer, deres opbygning, muligheder og økonomi.

Etik, love og digital adfærd

• brugernes internetadfærd og afsenders tilgang til personlige oplysninger og privatliv

Digitale værktøjer

• relevante digitale it-værktøjer til behandling af billeder, film, grafik, illustrationer, tekst, lyd, animationer o.l. i forbindelse med fremstillingen af kommunikationsprodukter